Kursus

Sygefravær

Det, du har brug for at vide om arbejdsgivers og lønmodtagers rettigheder og pligter omkring sygefravær.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
5.200 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

1 dag

9.00-16.30

Er kurset for dig?

Du arbejder med HR og personaleadministration som medarbejder i den private eller offentlige sektor. Du kan også være virksomhedsjurist eller advokat i en advokatvirksomhed, en arbejdsgiver- eller faglig organisation.

Det får du

  • overblik over de mange regler, der gælder, når en medarbejder bliver syg
  • indblik i nogle af de udfordringer, du kan møde i din daglige håndtering af sygefravær
  • værktøjer til at håndtere udfordringer i praksis.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • håndterer og rådgiver korrekt om sygemeldte medarbejdere
  • kan sikre, at politikker og procedurer er opdaterede og følger de nyeste lovkrav
  • navigerer i komplekse situationer med sygefravær fx opsigelser.

Kursets indhold og forløb

På kurset får du et fuldt overblik over de mange regler, der gælder, når en medarbejder bliver syg. Du får indsigt i både arbejdsgivers og lønmodtagers rettigheder og pligter, og du bliver orienteret om de seneste ændringer på området og de udfordringer, det giver i praksis.

Få en grundig gennemgang af regler og praksis om sygefravær og sygedagpenge

På kursusdagen får du en gennemgang af de nyeste ændringer i regler og praksis på området. Du får også indblik i de regler, der giver anledning til flest spørgsmål i praksis.

Du får fx et bud på, hvordan arbejdsgiveren og lønmodtageren garderer sig mod tab af refusion, og hvordan man forholder sig, hvis skaden er sket, samt hvad du gør, hvis medarbejderen ønsker at rejse til udlandet under en sygemelding. Vi ser også på opsigelse ved langvarigt sygefravær og den vanskelige grænseflade mellem sygdom og handicap. 

Dagen giver dig en gennemgang af:

  • løn under sygdom
  • medarbejderens ret til sygedagpenge
  • arbejdsgiverens ret til refusion fra kommunen
  • medarbejderens deltagelse i kommunens opfølgning
  • sygedagpengeperiodens længde og forlængelsesmuligheder
  • ophold i udlandet under sygdom
  • deltidssygdom – pligten til at oplyse om restarbejdsevne
  • opsigelse på grund af sygdom
  • graviditetsbetinget sygdom efter orloven
  • sygdom og handicap
  • 120-dagesreglen
  • sygdom i opsigelsesperioden.

Hvem møder du?

Charlotte Vester

Underdirektør, ansættelsesretschef, Dansk Erhverv

Rami Christian Sørensen

Juridisk rådgiver, certificeret voldgiftsdommer og mediator

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner.

Kurset svarer til syv lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.

Bonus: 1,5 times læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.

På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.

Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Et års fri adgang til ’Jurabibliotek-Lovgivning’

Sammen med kurset får du fri adgang til ’Jurabibliotek-Lovgivning’ i et år fra den første kursusdag. 

’Jurabibliotek-Lovgivning’ giver dig adgang til:

  • lynhurtig AI, der letter din informationssøgning og kan svare på juridiske spørgsmål 
  • konsoliderede love og bekendtgørelser  
  • forarbejder på paragrafniveau. 

Med AI-assistenten får du hurtigt svar på juridiske spørgsmål og links til de steder i lovgivningen og litteraturen, som svaret bygger på. AI’en er udarbejdet af Djøf Forlags juridiske eksperter, og dens besvarelser er udelukkende baseret på forlagets udgivelser og konsolideret lovgivning. 

Et års abonnementet til ’Jurabibliotek-Lovgivning’ har en værdi af 3.490 kr. ekskl. moms. 

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?

22. oktober 2024

Hvor foregår det?
Djøf Møde & Event
Nørre Voldgade 106, 5. sal
1358 København K
Denmark
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
5.200 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
6.200 kr. ekskl. moms

Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
15. oktober 2024, 12.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Karin Rasmussen
kir@djoef.dk
33959833
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?